Een gedichtje geschreven door mijn vader.

Een brug brengt ons naar d' overkant
maar deze brug is enkel kant.
Hij is gemaakt met klosjes
maar 't werk is nimmer losjes: Het vraagt een rijp beraad,
ruim honderd spelden, meters draad
een wakker oog, een vaste hand.
Zo kwam deze brug tot stand.

Een gedichtje geschreven door Maatje Goedhals.

Klosjes, heel veel paren, Liggen van vlas gespionnen garen, Opgewonden in een rij, Soms ook wel met zij, Slag voor slag groeit dan je kantje Tot een kleedje of een randje, En door velen in het land, Rollen de klosjes, heus! ’ wordt kant.

Dit liedje komt uit een boekje van het Kniplings-festival in Tønder in 1989.

Her hat du dit mønster
her hat du akkorden
tolv alen skal nâs
men hellere fjorten
Bøj nakken, du lille
følg hvad her er priklet
til næst âr blir
det mere indiviklet.

Og den vej og den vej og sâ ovenover
et hjerte blir til, hvis ikke du sover
og nedom og bagom og tvinde og flytte
og nu indimellem og kaste og knytte.

Et vesteregnsmønster
af kniplende hænder
en trâd fra en tid
hvis arbeje ender
i festlige borter
som søde, smâ kraver
som sus i et skørt og forneme gaver.

Ja, den vej og den vej og sâ ovenover
et blad foldes ud, hvis ikke du sover og nedom of bagom og tvide of flytte og nu indimellem og kaste og knytte.

Bøj nakken du lille
gør som der er tegnet
dit mønster er lagt
og din skæbne beseglet -
Hvem var du, min pige
og hvor var dit hjerte
græd du eller sang
imellem du lærte?

Ja, den vej og den vej og sâ overoven
en rose gror frem, kvis ikke du sover
og nedom of bagon og tvinde og flytte
og nu indimellem og kaste og knytte.

Og nâr du er færdig
med syr tusind hjerter
og øjnene svier
og muslerne værker
zer du da dit mønster
i kniplingens orden
før du puttes ned
fire alen i jorden?

Og den vej og den vej og sâ ovenover
et hjerte blir til, hvis ikke du sover
og nedom og bagom og tvinde og flytte
og nu indimellem og kaste og knytte.

Ook dit liedje komt uit een boekje van het Kniplings-festival in Tønder in 1989.

Come all you old bachelors, merry and free
If you want to be happy be ruled by me.
If you want to be happy all the days of your life,
You mus choose a lacemaker to be your wife.

Lacemakers rise early in the morning be-times,
And do their odd jabs before the sun shines,
Then they sit down to their pillows complete,
I love to se lacemakers work it so neat.

They will get together on a sunshiny day,
Their pillows the shine like the bossoms in May,
Their fingers are lissome, their bobbins are small,
And now I have told you the truth of it all.

The great servant girl she runs down the great hall,
Great holes in her stockings no shoed on at all,
Great holes in her stockings, searce a rag to her back,
So take the lacemaker is all that I lack.

Spellewerkster, wat al reken
spellen zie ’k u neerwaards steken
in uw kussen, slag op slag,
meer als ik getellen mag!

Spellewerkend zie ’k u geerne,
vingervaste, ouvlaamse deerne;
die daar zit aan ’t spinnen, met
’t vlugge alaam, uw kobbenet.